--- In
cybalist@yahoogroups.com, "dgkilday57" <dgkilday57@...> wrote:
>
>
>
> --- In cybalist@yahoogroups.com, "Torsten" <tgpedersen@> wrote:
> >
> > [...]
> >
> > Here's a *very* tentative idea:
> >
> > I have a suspicion the Germanic "heaven" is a loan
> >
> > Wortschatz der Germanischen Spracheinheit:
> > 'hemina, hemila m. Himmel, Zimmerdecke. g. himins m. Himmel;
> > an. himinn m. dass.;
> > as. heBan und himil m.,
> > afries. himel, himul,
> > ags. heofon m., engl. heaven;
> > ahd. himil m. Himmel, Zimmerdecke,
> > mnd. himel, nhd. Himmel.
> >
> > Davon abgeleitet
> > ahd. himilizi, himilze,
> > mhd. himelze, himelz n. Zimmerdecke, Baldachin,
> > mnd. hemelte Zimmerdecke, ndl. gehemelte Gaumen (aus
> > he-militia-).
> > Vgl. gr. kmélethron. (73:8)'
> >
> > 1) the odd suffix -et-,
> > 2) the inlaut alternation w/m and
> > 3) the auslaut alternation l/n (some kind of heteroclitic)
> > sets it apart from other Germanic words (except for *litel- and
> > *mikel- also having property 3)
>
> First things last. In <himilizzi> usw. the Gmc. suffix *-itja
> apparently functions as a collective, parallel to its use in OE
> <Elmet> 'Elmwood' (cf. Kluge, Nom. Stammb. 2. Aufl. 36). The sense
> of <himil> here was neither 'heaven' nor 'ceiling', but 'painted
> panel', and an assembly of these constituted one ceiling, as
> indicated by a gloss of Hrabanus Maurus:
>
> "Laquearia sunt que cameram subtegunt et ornant que et lacunaria
> dicuntur pro quibus nos de ligno tabulas pingimus et _himil_
> nuncupamus."
Some connection with *kumul-? Anyway, claiming IE-ness on the basis of a tree name is risky.
You will enjoy this:
http://tech.groups.yahoo.com/group/cybalist/message/57163
(the tinyurl's don't work, they may have referred to something in the files section; but at least check this out:
http://tinyurl.com/yarcpvg
)
http://tech.groups.yahoo.com/group/cybalist/message/57206
http://tech.groups.yahoo.com/group/cybalist/message/57238
Or absorbed Venetic substrate in Hispanic Gothic?
http://tech.groups.yahoo.com/group/cybalist/message/57238
Apparently Udolph missed them, since he assumed the suffix was Germanic.
http://tech.groups.yahoo.com/group/cybalist/message/58318
The defective tinyurl is most likely to
http://tinyurl.com/yarcpvg
http://en.wikipedia.org/wiki/Nantes
http://en.wikipedia.org/wiki/Namnetes
*n,Wan,-et-, if you ask me.
http://tech.groups.yahoo.com/group/cybalist/message/58354
note war-iþi- in
http://tech.groups.yahoo.com/group/cybalist/message/60000
cf.
http://tinyurl.com/yzsyh5k
http://tinyurl.com/yjbq2n8
http://tech.groups.yahoo.com/group/cybalist/message/60821
so *-iþi occurs with the *balg-/walg- word (Belgae?).
Note the paragraph on 'Balle':
'Skandinavien. Im Nordgermanischen gibt es mehrere Wörter, die auf
eine Basis *balg- zurückgeführt werden können. Man vergleiche:
1.) Dän. balle < altdän. balgh m. "sanft ansteigender, langgestreckter
Hügel, Erhöhung"25, gehört zu altnord. belgja "schwellen", vgl. dt. Balg.
2.) Ballig, dän. Balle, nd. Balli, in Angler Ortsnamen Ballig, "hat
hier wie in Nord Schleswig, im südlichen Ostjütland, auf Fünen und in
Südseeland die Bedeutung ,Teil eines Dorfes'".26 M. Hinrichsen, Die
Entwicklung der Sprachverhältnisse im Landesteil Schleswig .. .,
Neumünster 1984, S.294 nimmt mit anderen Forschern an, daß von einer
Grundbedeutung "Scheide" auszugehen ist, was zunächst zu einer
Bedeutung "sanft ansteigende Erhebung im Gelände" geführt habe und
später zu "offener, bebauter Platz in einem Wald" oder "Einteilung
eines Dorfes". Zur Diskussion s. z.B. auch Maribo Amts Stednavne",
København 1954, S. XVIIf. und Svendborg Amts bebyggelsesnavne,
København 1958, S.XIf.'
cf. Håndbog over danske stednavne:
'BALLE, glda. *balgh, beslægtet med vn. belja svulme" og identisk med nht. balg skede". I danske stednavne i flere forsk. former: -balgh, -balugh, -baligh, -baliæ. Se DS XI, xvii f.
I. Betydning jævnt stigende forhøjning i terrænet".
1. Balle, Bredsten s. Tørrild h. 1460 Bali. Balle, Kalvehave s. Bårse h. *1479 Balle. Balle s. Hids h. *1418 Ballow.
Bale, Mørke s. Ø. Lisbjerg h. *1416 Balw, *1423 Balu.
Flere eksempler findes. En del af byerne ligger i stærkt kuperet terræn. Endelser som -i, -u, -w, -ow kan tyde på sammensætning m. -høj. Se reg. A: HØJ 22.
2. Ballen, Tranebjerg s. Samsø.
Ingen gamle former. Ordet balgh her i bestemt form. Opnævnelsen kan undre, da byen ligger på fladt terræn. Jfr. også Ballen, Vigerslev s. Skovby h.
3. Balling s. Rødding h. *1425 Balling, 1487 Baling.
Afledning på -ing men uden i-omlyd, hvorfor navnet må være dannet efter omlyds-periodens ophør. Se reg. A: INGE 2.
4. Ballum s. Tønder h. *1214 balghum. Se reg. A: UM 61.
5. Belle, Stovby s. Bjerge h. Jyll. 1459 Bælle.
En i-omlydt form af balgh. Har opr. været navn på den bakke, hvorved byen ligger. Se DS VIII, 17.
6. Bellinge s. Odense h. *1389 Beldinge, 1484 Bellingh.
Usikkert om navnet har samme oprindelse som Balling, eller det er en afledning af glda. ball bold, kugle", vn. bo,llr, brugt om en lille bakke. Se reg. A: INGE 3, DS XIV, 63.
7. Beltoft, Lundby s. Slet h. *1504 Beelltoft. Se reg. A: TOFT 66.
8. Billum s. V. Horne h. 1324 Bælium.
Nr. 7 og 8 af den omlydte sideform bælgh (jfr. 5). Billum sandsynligvis sammensætning med -hem. Reg. A: UM 2. Hald Um 56.
9. Basballe, Agri s. Mols h. 1446 Basbally. Se reg. C: BAST 2.
10. Bygballe, Mejlby s. Ø. Lisbjerg h. 1610 Biugballe. Forled plantenavnet byg.
11. Bøgballe, Ø. Snede s. Nørvang h. 1460 Bøgbaly.
Forleddet trænavnet bøg el. kollektivet *bø:ki bøgelund". Se reg. C: BØG 5.
12. Feldballe s. Djurs Sønder h. *c. 1220 Fællæbalg. Se reg. A: FÆLDE.
13. Gelballe, Skannerup s. Anst h. *1498 Gielballe, 1524 Gelleball.
Forleddet tidligere tolket som plantenavnet gyvel i jysk udtale (DS VIII, 109). Efter Kousg. S. Sted 64 er forleddet glda. *ge:l, vn. geil kløft". Se reg. A: GIL.
14. Gravballe, Svostrup s. Hids h. 1573 Gravballe.
Forleddet grav brugt om ulve- el. rævegrav. Se reg. A: GRAV 4.
15. Lindeballe s. Tørrild h. 1330-40 lindebalugh, 1483 Lynebal. Forleddet plantenavnet lind, se reg. C: LIND 13.
16. Rugballe, Jelling s. Tørrild h. *1510 Røffballe. Forleddet plantenavnet rug, se reg. C: RUG 2.
17. Slagballe, Grædstrup s. Tyrsting h. *1470 Slaaballj.
Om forleddet se reg. A: SLAG 3. Byen ligger højt, men syd for den ligger et engstykke (DS XII, 142).
18. Svinballe, Hundslund s. Hads h. 1398 Swinebaligh. Forleddet dyrenavnet svin, se reg. D: SVIN 3.
II. Betydning afdeling af landsby", især Fyn, Sønderj. og det sydlige Østjylland. Mange eksempler på Nørre-, Sønder-, Øster-, Vester-, Over-, Nederballe, fremdeles navne som Kirkeballe, Rise s. Ærø, der betegner den ved kirken liggende del af Store Rise, Kongeballe den østlige del og Lilleballe den sydlige bydel. Se DS XIII, 272. En gade i St. Hedinge hedder Bønderbal. Der skal opr. have været en bydel: 1488 Bøndæbaliæ i Haddingæ. Se herom Gunnar Knudsen NoB 1948,141-7. Anden mulighed Hald VS 191. 1. udg. af VS har en tredje tolkning, som synes opgivet.'
which makes one suspect whether 'Belgae' lived in separate parts of the villages in question? The church was often built in old sacred places.
http://tech.groups.yahoo.com/group/cybalist/message/61961
*n,Wan,-et- again? (Vangede)
http://tech.groups.yahoo.com/group/cybalist/message/64637
note *hal-iþ-
Torsten