> I was reading somewhere in Wikipedia the other day about Pomeranian
> (i.e. Slavic) settlement in eastern England as part of the Viking
> invasions. How did that happen? What evidence is there for it? Was
> there any linguistic trace? Or is this just an extrapolation along
> the lines that both the Danelaw and Pomeriania were subject to the
> Danes, therefore, . . . ?
>
>
> I found the article
>
> "Slavic Peoples" Wikipedia
>
> Polabian Slavs (Wends) settled in parts of England (Danelaw),
> apparently as Danish allies;[citation needed] Polabian-Pomeranian
> Slavs are also known to have even settled on Norse age
> Iceland[citation needed].
>
> No citations, so where are they getting this from? Is it an
> extrapolation from one or two known cases or did they find a 1,000
> year old hoard of kielbasa in East Anglia?
>
Håndbog i danske stednavne
17. Vindbyholt, Roholte s. Fakse h. *1387 Windebotheholt.
Forleddet er *winda, gen. pl. af folkenavnet windir „vender", der også indgår i flere Vindeby ved Østersøens [Baltic] kyster ... .
...
41.
Vindeby s. Lolland Nørre h. 1379 Winneby, 1391 Wyndeby.
Vindeby, Bregninge s. Tåsinge. 1537 Vindeby.
Vindeby, Lindelse s. Langeland Sønder h. 1455 Windeby.
Forleddet er gen. pl. winda af folkenavnet windir „vender" (DS XI, 64). Tolkningen „vendernes by" (se Hald VS 110, 225) har selvfølgelig forbindelse med den hyppige vendiske bosættelse i det sydlige Danmark i middelalderen, som åbenbart ikke udelukkende har været en militær besættelse, men før el. efter de egentlige vendertog har været af fredeligere karakter. Se herom St. Sawicki i AphS XII, 196. Teorien om vendisk besættelse afvises af Vilh. la Cour Sønderj. hist. I, 289. Han tænker sig et mn. *Windi som forled.
"The first element is gen. pl. winda of the people name windir "Wends" (...). The interpretation "village of the Wends" (see ...) is of course connected with the frequent Wend settlement of southern Denmark in the Middle Ages, which apparently was not exclusively a military occupation, but before and after the Wend campaigns were of a more peaceful character. On that subject see St. Sawicki in AphS XII, 196. The theory of Wend occupation is rejected by Vilh. la Cour Sønderj. hist. I, 289. He imagines a male name *Windi as first element."
Kirke-Helsinge s. Løve h. c. 1370 Kyrkæhælsinge.
Efter NO har navnet relation til Halshuse, efter den smalle landtange, der forbinder Reersø og Sjælland, og Dalby Hals ved Reersø-tangen. Kirke markerer sognebyen i modsætning til Vinde Helsinge, samme sogn, *1307 Vindehælsingæ. Her kan Vinde- sigte til vindomsust beliggenhed.
"Kirke-Helsinge parish, Løve herred, appr. 1370 Kyrkæhælsinge.
Acc. to NO the name is related to Halshuse, after the narrow isthmus connecting Reersø and Sjælland, and Dalby Hals at the Reersø isthmus. 'Kirke' marks the parish town opposing it to Vinde Helsinge, same parish, *1307 Vindehælsingæ. Here Vinde- may refer to a windy location".
I don't think so.
http://da.wikipedia.org/wiki/Reers%C3%B8
check Reersø in
http://en.wikipedia.org/wiki/Manx_(cat)
144. Vinding(e). Med dette navn findes flg. lokaliteter (bortset fra nogle gårdnavne):
Vinding, Oddum s. N. Horne h. 1688 Lille Winding.
Vinding s. Tyrsting h. *1416 Windingh, 1400-t. Vynnyndhsoken.
Vinding s. Ulfborg h. 1330-48 Wenningh.
Vinding s. Holmans h. *1324 Wynnyngh.
Vindinge s. Tune h. *1184 Vindinge.
Vindinge s. og h. 1352 Winimgæ (fejlskr. f. Winingæ). Se reg. E: 117. Refs-Vindinge, Kastrup s. Hammer h. 1435 Refswynninge, 1497 Reffs wynninge.
Neder-Vindinge, Kastrup s. Hammer h. *1231 Winninge.
Over-Vindinge, Sværdborg s. Hammer h. 1306 Winninge, *1351 Øffræ Winninghæ.
Der menes her at foreligge en afledning af roden i vb. winnæ „udføre, overvinde, erhverve". Muligvis er det eg. et appellativ dannet til vb. vinde med betydning „bearbejdning, opdyrkning" med senere overgang til konkret betydning „opdyrket jord". Se DS XII, 195.
"144. Vinding(e).
With this name exist the following locations (apart from some farm names):
Vinding, Oddum parish, N. Horne h. 1688 Lille Winding.
Vinding parish, Tyrsting h. *1416 Windingh, 1400-t. Vynnyndhsoken.
Vinding parish, Ulfborg h. 1330-48 Wenningh.
Vinding parish, Holmans h. *1324 Wynnyngh.
Vindinge parish, Tune h. *1184 Vindinge.
Vindinge s. og h. 1352 Winimgæ (fejlskr. f. Winingæ). Se reg. E: 117. Refs-Vindinge, Kastrup parish, Hammer h. 1435 Refswynninge, 1497 Reffs wynninge.
Neder-Vindinge, Kastrup parish, Hammer h. *1231 Winninge.
Over-Vindinge, Sværdborg parish, Hammer h. 1306 Winninge, *1351 Øffræ Winninghæ.
A derivation is assumed here of the root of the verb winnæ "execute, defeat, obtain". Possibly actrually an appellative formed to the verb vinde with the sense "process, cultivate" with later shift to concrete sense "cultivated land". See DS XII, 195."
I doubt it.
110.
Vindelev s. Nørvang h. 1330-48 Wenderløøf, 1460 Windæleff
Vindelev, Sahl s. Ginding h. 1467 Winderløff, 1510 Windeløff.
Se reg. B: WINDI 1, forled her dog snarest *WINDIR, hvis r-formerne er ægte. De yngre former uden r taler for Windi.
ANM. Også Vinderslev s. Lysgård h. hører mul. herhen, se reg. B: WINDI. Smst. om Halds forslag om folkenavnet vender samt Sønderg. Lev p. 121.
40. Vinderød s. Strø h. Se reg. B: *WINDI 1
153.
Vindeltorp, Skrøbelev s. Langeland Nørre h. 1472 Windethorpp. Villendrup, Halling s. Galten h. 1406 Windeldorp, 1573 Viildendrup. Forleddet vistnok gen. pl. af folkenavnet windir „vender", omtydet til vindel-.
cf.
http://en.wikipedia.org/wiki/Vendsyssel#History
WINDI, mn.
1. Vindelev s. Nørvang h. Vindelev, Sahl s. Ginding h.
Se reg. A: LEV 110. Efter Hald NO er forleddet mn. Wæ:mund, hvorimod Sønderg. Lev p. 121 snarest holder på Windi. Et beslægtet Windir, gen. -is formodes af DS IX, 198 i Vinderslev s. Lysgård h. *1416
Winsleffsokn, *1442 Vindisløff, 1445 Vindersløff, 1468 Winneslæff. Måske er det folkenavnet vender, vn. vindr, der foreligger her (Hald PD I, 26) som i
Vinderød s. Strø h. c. 1370 Vindærvth (Hald NO) jfr. også
Vinderød, Sørup s. Nyherred, Sydsl. (Sydsl. St. VII, 230).
Se reg. A: RØD 40.
2.
Vinderup, Sahl s. Ginding h. *1274 Windorp.
Vinderup, Sandby s. Tybjerg h. 1260 Windethorp, 1336 Wynærp.
3.
Vindebæk, Fanefjord s. Mønbo h. 1513-33 Wynnæbæck, 1596 Windebeck.
Efter Hald Syds. St. VII, 266 er forleddet adj. vind „skæv", vel sigtende til topografiske forhold.
4.
Vinstrup, Dalbyover s. Gerlev h. 1469 Winstrop.
Vinstrup, gd. St. Olai s. Vennebjerg h. 1471 Weinstrup, 1512 Winstrop. Vinstrup, S. Asmindrup s. Merløse h. c. 1370 Winstorp.
Vinstrup, Tystrup s. Ø. Flakkebjerg h. 1404 Vynstorp.
I nr. 4 må formodes en stærktbøjet sideform til Windi, altså *WIND el. måske et appellativ glda. win „ven". Se Sønderg. Lev p. 122.
81. Venø, Skodborg h. 1542 Vennø, 1563 Vennerholm. Forleddet er af Hald NO formodet at være vin „græsgang" - som før nævnt sjældent i dansk - måske kan der være tale om et subst. til vb. vinde „dreje" altså med betydning „drejning".
http://en.wikipedia.org/wiki/Wends
Most likely, in my opinion, those Danish place names had to do with Veneti, not Slavic Wends, with whom relations were more confrontational.
http://en.wikipedia.org/wiki/Venedes#Relation_between_Veneti_and_Slavs
http://tech.groups.yahoo.com/group/cybalist/message/58156
http://tech.groups.yahoo.com/group/cybalist/message/58441
Torsten
OK, but what about England? Do we see any *Wendelthorps, *Weldelthrups?, *Wendelthwaites, *Wendelbys in Eastern England?
Could some of the Winthrops and Winthorps "Friend's village" be folk etymologies for *Wend-thorp? Winthorp, after all is a bilingual formation, as normally seen, AS win + ODanish thorp.