From: Torsten
Message: 66027
Date: 2010-03-31
> From: Torsten <tgpedersen@...>ie. *saG-ya > *sawya- > *saiwa "sea"
> - In cybalist@... s.com, "tgpedersen" <tgpedersen@ ...> wrote:
> >
> > Bent Jørgensen: Stednavneordbog, on the island of Sjælland
> > (Zealand)
> > "
> > 69. Sjælland, isl. skjaldekvad c. 950 Selund, senere vn. former
> > Sjaland, Sjoland er folkeetymologiske omdannelser efter ordet sø +
> > land. I VJb 1231 skrives Sialand, Syaland, først i 16-1700-t.
> > bliver ubrudte former almindelige: Seland, Sæland. Navnet er
> > dannet med suffiks -und af dyrenavnet sæl (reg. D: SÃL 3). ...
> > [and then a lot of unconvincing etymologies]
> > "
> >
> > From 'An essay on substrate studies and the origin of Saami'
> > "
> > 6. sáll- 'major island in the sea' (< PS *sa:l-) ||
> > Sállan : Sállam- (Ãkn/Hám) ||
> > Sállan : Sállam- (MVá) ||
> > Sállir (Norw. Kvaløy, earlier Salarøy ? < Saami) ||
> > Dávdnesálla ? < *ta:vme:-sa: lë, cf Norwegian Tamsøy (< Saami)
> > (Lea).
> > The element sáll(a)- appears in four island names. The first
> > three of these denote major islands in the sea, and even the
> > fourth, Dávdnesálla, belongs to the largest island in the fjord
> > Porsángu.
> > "
>
> HÃ¥ndbog i danske stednavne:
> '-UND, afledningsendelse (suffiks), der bruges i adjektivdannelse.
> Det er indoeuropæisk og altså ældgammelt, findes i alle nordiske
> sprog. Undertiden er det blevet til -indi el. -endi. I stn. er
> betydningen noget i retning af "forsynet med".
>
> 1. Almind s. Brusk h. *1231 Almund (æsysæl). Se reg. E:
>
> 1. Almind s. Lysgård h. *1451 Almind, 1525 Almyne.
> Tidl. vist med urette tolket som identisk med subst. glda. almænni
> "almue", sål. endnu Ib Lumholt: Ordforrådet i Sokkelund herreds
> marknavne (1967) p. 39. I virkeligheden er det efter Hald en
> und-afledning af trænavnet ELM, se reg. C, og -und er blevet til
> -ind.
> ANM. Mulig kan skelnes ml. to beslægtede ord:
> 1) det før nævnte almænni, vn. almenni "almue, fællesskab", jfr.
> 1b. Alminde, Landet s. Lolland Sønder h. 1481 Almynne, her med
> samme betydning som almænning "hvad der hører til almuen, spec.
> udyrket fællesjord" og
> 2) ænyda. almind "almue". De to ord vil naturligt falde sammen.
> Jfr. DS III, xvii; X, 151; XII, 172; XIV, 31; XV, 103.
>
> 2. Allindelille, Haraldsted s. Ringsted h. 1257 Alunde paruum.
> Allindemagle s. Ringsted h. 1317 Alendæ, 1396 Alendæmaglæ.
> Afledning med -und af trænavnet al, se reg. C: EL 14, men også
> mulighed for ordet lænde. Se reg. A: LÃNDE 1.
>
> 3. Anholt, *1231 Anund. Se reg. D: AND og reg. G: 6.
>
> 4. Borren, ø, nu landfast med Møn, Damsholte s. Mønbo h. *1231
> Burgund. Se reg. G.
>
> 5. Davinde s. Ã sum h. 1397 Davinde, 1542 Davinge.
> Forleddet mul. beslægtet med no. og sv. dial. dave "vandpyt", altså
> "stedet hvor der er fugtigt". DS XIV, 104.
>
> 6. Ãster og Vester Hassing s. Kær h. Se reg. A: HAS 5.
>
> 7. Jegindø s. Refs h. *1231 Ekund. Reg. G: 45. Trænavnet eg, e
> diftongeret til je, omtydning til -ø.
>
> 8. Laven, LinÃ¥ s. Gjern h. Se reg. A: LÃ:GH 4.
>
> 9. Legind, Lødderup s. Morsø Sønder h. Se reg. A: LEJD 4.
>
> 10. Malling s. Ning h. Se reg. A: *MAL 3, INGE 166.
>
> 11. Mygind s. Sønderhald h. 1396 Mygund.
> Forleddet subst. møg, glda. myk, altså et opr. *Mykiund. Betydning
> "stedet hvor der er gødning" el. "stedet med frugtbar jordbund".
> Hald VS 214.
>
> 12. Røgind, Kobberup s. Fjends h. Røgind, No s. Hind h.
> Røgind (Røgen) s. Gjern h. Se reg. A: RÃGEL 3.
>
> 13. Sjælland, se reg. D: SÃL 3, reg. G: 69.
>
> 14. Spørring s. V. Lisbjerg h. Se reg. A: SPOR 3, INGE 171.'
>
> Note the Dávdne- of Dávdnesálla vs. Davinde on Fyn. I'm not aware
> of any outside cognates of the proposed no., Sw. dial. dave
> "puddle" which means it might be substrate that too like the many
> tree names also proposed as root of other placenames in -ind, -und
> (*aik- has supposed cognates in Gk and Lat., but both places with
> ai-/ae-, which would hardly be the case for a non-substrate IE
> word).
>
> Almind seems to be Elmet with another suffix (but -ind- and -iþi
> seem to belong to the same substrate).
>
> Now suppose the root in question was something like *san,-l-, with
> nasalization loss *sal-, with 'hardening' and nasalization loss
> *saG-l-, we could get both
> *saIG-a- > *saiwa- "sea",
> *saG-l-j- > *seglj- "to sail" and*saN-l- > Fr. cingl-er "to sail"
> *san,-l-k- ->Here are some sandy links:
> *sulk- "navigable passage" ->
> "passable place on land" -> "gully, furrow"
> out of it? All related (as an a-form of Rozwadowski's change) to
> the numerous *sen,- "wetness" related roots, eg the discussion
> starting in
> http://tech. groups.yahoo.com/group/cybalist/message/43771
>
> I'll throw in Engl. sedge for good measure.
>
> Since you're dealing with *san-, what's the deal with sand
> < ? *sandaz
> There's also French sable < ? Greek sammelos (vel sim.) right?
> No idea about sand in Slavic or Baltic