--- In
cybalist@yahoogroups.com, "tgpedersen" <tgpedersen@...> wrote:
>
>
>
> Bent Jørgensen: Stednavneordbog, on the island of Sjælland (Zealand)
> "
> 69. Sjælland, isl. skjaldekvad c. 950 Selund, senere vn. former
> Sjaland, Sjoland er folkeetymologiske omdannelser efter ordet sø +
> land. I VJb 1231 skrives Sialand, Syaland, først i 16-1700-t. bliver
> ubrudte former almindelige: Seland, Sæland. Navnet er dannet med
> suffiks -und af dyrenavnet sæl (reg. D: SÆL 3). ... [and then a lot
> of unconvincing etymologies]
> "
>
> From 'An essay on substrate studies and the origin of Saami'
> "
> 6. sáll- 'major island in the sea' (< PS *sa:l-) ||
> Sállan : Sállam- (Ákn/Hám) ||
> Sállan : Sállam- (MVá) ||
> Sállir (Norw. Kvaløy, earlier Salarøy ? < Saami) ||
> Dávdnesálla ? < *ta:vme:-sa:lë, cf Norwegian Tamsøy (< Saami) (Lea).
> The element sáll(a)- appears in four island names. The first three
> of these denote major islands in the sea, and even the fourth,
> Dávdnesálla, belongs to the largest island in the fjord Porsángu.
> "
Håndbog i danske stednavne:
'-UND, afledningsendelse (suffiks), der bruges i adjektivdannelse. Det er indoeuropæisk og altså ældgammelt, findes i alle nordiske sprog. Undertiden er det blevet til -indi el. -endi. I stn. er betydningen noget i retning af forsynet med".
1. Almind s. Brusk h. *1231 Almund (æsysæl). Se reg. E:
1. Almind s. Lysgård h. *1451 Almind, 1525 Almyne.
Tidl. vist med urette tolket som identisk med subst. glda. almænni almue", sål. endnu Ib Lumholt: Ordforrådet i Sokkelund herreds marknavne (1967) p. 39. I virkeligheden er det efter Hald en und-afledning af trænavnet ELM, se reg. C, og -und er blevet til -ind.
ANM. Mulig kan skelnes ml. to beslægtede ord:
1) det før nævnte almænni, vn. almenni almue, fællesskab", jfr. 1b. Alminde, Landet s. Lolland Sønder h. 1481 Almynne, her med samme betydning som almænning hvad der hører til almuen, spec. udyrket fællesjord" og
2) ænyda. almind almue". De to ord vil naturligt falde sammen. Jfr. DS III, xvii; X, 151; XII, 172; XIV, 31; XV, 103.
2. Allindelille, Haraldsted s. Ringsted h. 1257 Alunde paruum. Allindemagle s. Ringsted h. 1317 Alendæ, 1396 Alendæmaglæ.
Afledning med -und af trænavnet al, se reg. C: EL 14, men også mulighed for ordet lænde. Se reg. A: LÆNDE 1.
3. Anholt, *1231 Anund. Se reg. D: AND og reg. G: 6.
4. Borren, ø, nu landfast med Møn, Damsholte s. Mønbo h. *1231 Burgund. Se reg. G.
5. Davinde s. Åsum h. 1397 Davinde, 1542 Davinge.
Forleddet mul. beslægtet med no. og sv. dial. dave vandpyt", altså stedet hvor der er fugtigt". DS XIV, 104.
6. Øster og Vester Hassing s. Kær h. Se reg. A: HAS 5.
7. Jegindø s. Refs h. *1231 Ekund. Reg. G: 45. Trænavnet eg, e diftongeret til je, omtydning til -ø.
8. Laven, Linå s. Gjern h. Se reg. A: LØ:GH 4.
9. Legind, Lødderup s. Morsø Sønder h. Se reg. A: LEJD 4.
10. Malling s. Ning h. Se reg. A: *MAL 3, INGE 166.
11. Mygind s. Sønderhald h. 1396 Mygund.
Forleddet subst. møg, glda. myk, altså et opr. *Mykiund. Betydning stedet hvor der er gødning" el. stedet med frugtbar jordbund". Hald VS 214.
12. Røgind, Kobberup s. Fjends h. Røgind, No s. Hind h.
Røgind (Røgen) s. Gjern h. Se reg. A: RØGEL 3.
13. Sjælland, se reg. D: SÆL 3, reg. G: 69.
14. Spørring s. V. Lisbjerg h. Se reg. A: SPOR 3, INGE 171.'
Note the Dávdne- of Dávdnesálla vs. Davinde on Fyn. I'm not aware of any outside cognates of the proposed no., Sw. dial. dave "puddle" which means it might be substrate that too like the many tree names also proposed as root of other placenames in -ind, -und (*aik- has supposed cognates in Gk and Lat., but both places with ai-/ae-, which would hardly be the case for a non-substrate IE word).
Almind seems to be Elmet with another suffix (but -ind- and -iþi seem to belong to the same substrate).
Now suppose the root in question was something like *san,-l-, with nasalization loss *sal-, with 'hardening' and nasalization loss *saG-l-, we could get both
*saIG-a- > *saiwa- "sea",
*saG-l-j- > *seglj- "to sail" and
*san,-l-k- ->
*sulk- "navigable passage" ->
"passable place on land" -> "gully, furrow"
out of it? All related (as an a-form of Rozwadowski's change) to the numerous *sen,- "wetness" related roots, eg the discussion starting in
http://tech.groups.yahoo.com/group/cybalist/message/43771
I'll throw in Engl. sedge for good measure.
Torsten