Trond Engen:
> Brian M. Scott:
>
>> I recently had occasion to look into the etymology of the
>> Danish place-name in the subject line. [...]
>>
>> The idea is clear enough, but this does leave me with a
>> couple of questions about the details. First, why *-ia- in
>> *wundia-? The <-und> suffix that appears in a number of
>> island names looks to me like the outcome of something like
>> *-wnt-ih2 > *-wund-i: > *-undi > -und. Secondly, *selha-
>> 'seal' is no problem, but is there any Gmc. evidence for
>> *selha- 'furrow, cut'? OE has <sulh> 'a furrow, a gully',
>> but that appears to be zero-grade (and athematic). Is this
>> minor carelessness in a popular presentation, or am I
>> missing something?
>
> In the legend the island of Sjælland was carved out of Sweden by
> Gefjon
> with a plough pulled by her four oxen sons after she had been given
> it as ploughland. Slim evidence, I know, but it looks like another
> origin legend spun over (folk or real) etymology, in this case
> "furrow"-und (or "furrow-land").
----0----|----0----|----0----|----0----|----0----|----0----|----0----|--
Rygh's entry on Solund in Western Norway invokes the same sulh- "furrow"
(with no -e- or -a-), believed to describe how the main island is cut up
by deep, straight fjords. Sorry for not translating the entry in full.
(O. Rygh: _Norske gaardnavne_ b.12,s.215-6 (vol. 12 posthumous, edited
by Albert Kjær), largely following Magnus Olsen [Kjær's son-in-law and
editor of vol. 10-11 and 18]):
<
http://www.dokpro.uio.no/perl/navnegransking/rygh_ng/rygh_bla.prl?enhid=191924&avid=42819>
"15.SULEN HERRED.
Herredets og Sognets Navn: Sulen. Udt. sú2len, Dat. sú2la. Ældre
Navneformer: Solvnd Snorres Edda, Arnamagn. Udg. IIS. 492.Sólundir Egils
s. Kap. 25.Sólundar, [Sólundir] Fornald. s. II 73.í Sólundum Fornm. s.
[V 142]. VI 402. [XI 42. 181]. Landn. 56.Sólundarhaf Fornm. s. X
122.[Sólundir Hkr. 151. í Sólundum Hkr. 612].i Solundom DN. XII 12,
1291(efter Afskrift fra 1427). 157. 159.160, 1427.i Solundum DN. XII
155Solundir DN. XII 230 c. 1490.Sólund f., Sólundir Flt. Udtaleformen
sú2len er bleven opfattetsom best. Form af et svagt bøiet Hankjønsord,
hvortil der er dannet en best.Dativform sú2la. Nu Navn paa de to største
af de Øer, som tilsammen ud-gjøre dette Herred. Siden Navnet forekommer
i Ent. i Snorres Edda, kandet være muligt, at det tidligst kun brugtes
om den største af dem, IndreSulen. 1ste Stavelses Vokal har været langt
o, og Navnet er da neppe atsammenstille med Bygdenavnet Soløyjar, da
dette efter den nuv. Udtalesnarest synes at maatte have havt kort,
aabent o (se Magnus Olsen, Steds-navnestudier. S. 107). Sidste Stavelse
-und er en Afledningsendelse, somforekommer i ikke faa Ønavne, og
betegner, at den Gjenstand, hvis Navn 1steLed er, findes paa Stedet (t.
Ex. Eikund, af eik f., Egetræ). Da 1ste Ledi Sólund neppe er sól f., Sol
("den solrige Ø"?), og heller ikke sóli m.,Skosaale (i nogen overført
Betydning), som er et Laaneord fra Angelsachsisk,og da ó vel neppe tør
opfattes som u-Omlyd af á (*Sálund), eftersomder ikke findes noget andet
sál- i Oldn. end Subst. sál f., Sjæl, synes Sól-i dette Ønavn at være et
i norsk Sprog tidlig uddøet, forøvrigt ukjendt Subst.Det ligger da nær
til Sammenligning at tænke paa det ganske vist ældgamleGaardnavn Sóli
(Sole paa Jæderen). Dette Navn kan desværre ikke for-klares sikkert, og
Magnus Olsen anser det for uvist, om disse to Navne erebeslægtede. Men
det synes dog, som om en af de Muligheder, han har frem-sat til
Forklaring af Sóli (Bd. X S. 185 f.), med ikke liden Sandsynlighedtør
anvendes til Forklaring af Sólund. Efter Øernes, navnlig Indre Sulens
Form kan det nemlig ligge nær at antage, at Sól- i dette Ønavn er et
Ordaf en Stamme solh-, nær beslægtet med angelsachsisk sulh f.,
"Plog",men ogsaa "Fure", og med det latinske sulcus m., Fure, Plogfure,
lang-agtig Fordybning, Vandgrav (se nærmere Magnus Olsen,
Stedsnavnestudier.S. 58. 108). Forklaring af Stammen i Sólund som et
Ord, der betyder"Fure, Indsnit", vil nemlig passe udmærket ved Indre
Sulen. Øen er stærktopfliget i Halvøer af Fjorde, som gaa, tildels i ret
Linie, dybt ind i Øen, oghvoraf særlig Hagefjorden kan mærkes, da den
næsten deler Øen i to Dele;kun et kort og lavt Eid skiller den fra den
Fjord, som gaar ind paa denmodsatte Side. Er Forklaring af et Ord med
Betydningen "Fure" rigtig, erdet vel rimeligst, at Navnet Sólund i den
aller ældste Tid kun har tilhørtIndre Sulen og maaske kun har sigtet til
Hagefjorden. Har det tilhørt flereØer, maa vistnok ialfald Steinsundøen
have været medindbefattet derunder;baade i denne Ø og i Ytre Sulen
skjære retgaaende Fjorde sig ind, om endikke i en saa paafaldende Grad
som i Indre Sulen. Denne Forklaring afSólund(ir) turde støtte den
Forklaring af et andet, vistnok ogsaa æld-gammelt Ønavn, Hítr, som jeg
har forsøgt Bd. IX S. 303, nemlig af en Rod,som betyder "kløve,
splitte"; i begge Øer af dette Navn gaar der ligeledesen lang, smal
Fjord dybt ind i Landet.Det nuv. Sulen Præstegjeld var tidligere Annex i
Evenvik (Gulen)Præstegjeld; den nuv. Hovedkirke blev opført som
Annexkirke til Evenvikefter Resol. af 23/2 1859. Det udskiltes som eget
Præstegjeld ved Resol. af 22/101887, med Sognene Husø (GN. 112; om
Sognets Kirke se under "NedlagteKirker") og Sulen (GN. 1361). Ved
Resol. af 20/8 1891 udskiltes HersvikAnnexsogn (GN. 3436. 49-61), som
fik egen Kirke.
[Footnote at page 215 moved here] Om en af M. Hægstad formodet Stamme
sál- af anden Betydning se Magnus Olsen,Stedsnavnestudier. S. 110 Note 1."
> (If *selha- is an old folk etymology, what about *sálha-/-ō-
> "sallow"?)
--
Trond Engen