Re: Felice Vinci's "Homer in the Baltic" theory: linguistic deconstr

From: tgpedersen
Message: 64057
Date: 2009-06-07

Sorry, should be

> with Sub-Saami Livcu, in
> Ante Aikio
> An essay on substrate studies and the origin of Saami
>
> 'The names in the list above are only meant to serve as examples. Similar opaque names can be found e.g. among names of rivers (cf. Cuoggá (Ohc), Geatnja (BeV), Njiðgu ~ Njieðgu (Unj), Uvdu (MVá/Aná)), valleys (cf. Bávdnja (Ála), C^uita (Láh), Dávat : Dávag- (Báhca), Libmi (Dav)), coastal islands (cf. Ávac^uohttu (Nor), Bån,al ~ Bánjal (Ski), Gierbá (Dav), Valc^c^it (Dea)) and headlands (cf. C^orgaš (Dav/Gán,), Dealpu (MVá), Iddu (Ivg), Vinni (MVá)). Moreover, loan names are often adopted as hybrids, i.e. by adding a native topographic noun as a generic to a borrowed basis. In fact, the exclusion of bilexical items evidently leaves out a notable number of likely substrate names, because the Saami name system shows a tendency to avoid monolexical names for certain types of geographical objects. For example, monolexical names of fjords are very rare (but even the rare cases that occur usually seem to be etymologically totally obscure - cf. Huossu (Báhcca), Livcu (Láh), Skirvi (Ála), Ušmá (Nar)).'

And more from
Aage Houken
Håndbog i danske stednavne

RAMS, en art løgplante, Allium ursinum, sv. ramslök. Lån fra nty. ramese, svarende til hty. rams(ch). Mulighed f. sammenblanding med subst. ram „fugtig eng". Se reg. A: RAM.
1. Ramsbjerg, gde, Melby s. Strø h.
Ramsebjerg, naturnavn, Kolby s. Samsø, måske eg. Ramshøj Bjerg. Måske af rams „vissent græs fra året i forvejen" (Feilb). Denne betydning mul. også i det sjæll. navn. Se DS I, 42, II 94.
2. Ramsdal, hse, Højslev s. Fjends h. Se reg. A: DAL 24.
3. Ramskov, gde, Give s. Nørvang h.
Gunnar Knudsen mener DS VIII, 68 alternativt, at det er plantenavnet, hvorimod Stednavneudvalget anf. st. holder på ram „fugtig eng" idet der i MB 1683 tales om en eng ved navn Ramschou. Se reg. A: RAM 3, SKOV 44. Om Ramsing, Ramme, Ramløse, Ramsø se reg. A: RAM 3, RAM 98, 56, RAM 16.

but cf.

*RAM, glda. *ramm, sv. dial. ramm „fugtig eng [humid meadow], sump".
1. Ramme s. Vandfuld h. Se reg. A: INGE 56.
2. Ramløse s. Holbo h. Se reg. A: LØSE 21.
3. Ramskov, Give s. Nørvang h. Se reg. A: SKOV 44.
4. Ramsø h. Se reg. E: 134.
5. Ramsømagle og -lille, Gadstrup s. Ramsø h. *1241 Ramsø, 1314 Ramsiomaklæ, 1421 Ramsyolillæ. Se reg. A: SØ 16.
6. Ramten, Ørum s. Djurs Nørre h. *1203 Ramptun, 1404 Ramptæn.
Mulig samme forled som de foregående navne, men efter Hald VS 72 kan forleddet være et ord der svarer til skånsk rampa „smalt jordstykke", beslægtet med mht. rimpen „krumme". Herefter skulle betydningen af ram- være „krumning", sigtende til byens beliggenhed ved en stærkt indskåret sø. Efterled se reg. A: TUN 7.



Torsten