--- In
cybalist@yahoogroups.com, "squilluncus" <grvs@...> wrote:
>
> --- In cybalist@yahoogroups.com, Trond Engen <trond@> wrote:
> >
> > etymology. It's also complicated by how the monophtongization may
> > make it difficult to discern <laukr> = OSw <löker> from the
> > equivalents of ON <lø:kr> "deep slow-running brook; bay in river"
> > and (in some cases) <leikr> = OSw. <le:ker> "sport, dance,
> > physical activity".
E.Nordic (Da.,Sw.) ei > e:, øj > ø: au /øU/ > ø:
> >
> Do your sources have any etymology for the deep slow-running brook?
> In Denmark we have Lökken and Lögstör, for instance. ... ?
Three entries in
Aage Houken
Håndbog i danske stednavne
'LØG, æda. lø:ch, lø:k, vn. lauki.
1. Løgager, Them s. Vrads h. *1490 Løgagger.
2. Løgballe, Vrigsted s. Bjerge h. Jyll. 1683 Løgballe.
3. Løgsted s. Slet h. 1401 Lawfstæth, 1410 Løgsted. Løgstør, se reg. F: 30.
Forleddet opr. af Hald (NO 2. udg.) tolket af løgh vaskevand", i NO 3. udg. ændret til plantenavnet løg. Se også reg. A: STED 129, Kousg. S. Sted p. 97.
4. Løje Sø, Veksø s. Ølstykke h. 1585 Lyede Sø, 1682 Løgede Søe.
Mul. kollektivord *LØ:KI bevoksning med løgplanter" (Lis Weise i Festskr. Poul
Andersen p. 337).
Løjet, Stokkemarke s. Lolland Sønder h. 1620 Løgidt.
Løgismose, hgd. Hårby s. Båg h. *1333 Løuitz moße, 1390 Louesmose.
Se reg. A: VED 40.
5. Løjt s. Rise h. 1335 Loyte.
Løjtved, hgd. Stenstrup s. Løve h. *1372 Løghethweth.
Løgtved, Buerup s. Løve h. 1320 Løkæthuet, *1320 Løgætwet.
Løgtved, Dronninglund s. og h. 1581 Løgtved.
Løgtved, Viskinge s. Skippinge h. *1231 Løchæthwet, 1320 løgæthwet.
Løjtved, N. Løgum s. Lø h. 1280 Løttwedt, 1312 Løgtwed.
Se reg. A: TVED 42.
6. Løgerodde, S. Bjert s. N. Tyrstrup h. 1649 Loger. Mul. efterled -ør. DS VIII, 170.
7. Løgstrup, Fiskbæk s Nørlyng h.
Løgstrup, Lodbjerg s. Hassing h. Se reg. A: TORP 75, B: LOTHEN.
8. Lille Løjtofte s. Lolland Nørre h.
Store Løjtofte, Herredskirke s. Lolland Nørre h. Se reg. A: TOFT 61.'
and
'LØGH, glda. lø:gh, vn. laug vaskevand", jfr. laugardagr lørdag". Indgår i stn. med betydning fugtigt sted, sump", hvilket passer på de fleste navnes topografi. Se DS V, 24.
1. Lø h. *1231 Løghæheret. Se reg. E: 65.
2. Nørre Løgum s. Lø h. *1178-1204 Løghum, *1228 Løghum. Med Løgumkloster. Øster Løgum s. S. Rangstrup h. *1359 Øster Lugum, 1424 Lygom.
Navnet Lø er gen. af et stn. Løghar, og Løgum er dat. pl. af samme navn. Se DS V, 24. ANM. I N. Løgum s. ligger Løjtved, *1312 Løgtwed, der har samme forled og efterled, se reg. A: TVED 26. Andre Løgtved, fx Buerup s. Løve h. måske af plantenavn løg. Reg. C: LØG 5.
3. Løve, Bryrup s. Tyrsting h. *1423 Løffue.
Løve, Gierslev s. Løve h. *1231 Løghæ. Herred opnævnt efter sognebyen.
4. Løvel s. Nørlyng h. *1440 Løffuel.
Opr. *Lø:gh-wæthæl, se reg. A: VEJLE 8. Kunne sigte til vadesteder over Skals Å, fx
ved Løvel Bro og Løvel Mølle.
Løgtved, Viskinge s. Skippinge h. *1231 Løchæthwet, 1320 Løgæthweth.
Løgtved, Dronninglund s. og h. 1581 Løgtved, Lidel Løgtved.
Laven, Linå s. Gjern h. *1401 Laffuend.
DS XII, 113 mener navnet er en und-afledning til roden i lø:gh, medens Hald NO tolker
det som et opr. sønavn *Laghin af samme rod. Se reg. A: -UND 8.
5. Endelave, se reg. G: 22.
6. Lynæs, fiskerleje Toverup s. Strø h. Jens Sørensen søkort 1720 Lydens Odde. Forleddet kunne med Hald NO tolkes som et *liu:gh fugtighed", en aflydsform til lø:gh, der også indgår i Nørlev og Sønderlev (reg. A: LEV 147, 148) samt Liver Å og Livø. Se reg. A: NÆS 44 og anden forklaring DS II, 96.
7. Randlev s. Hads h. Se reg. A: LEV 155, RAND 3.'
and
'LØKKE, glda. lycke, lykki, vn. lykkja, opr. betydning indhegning". Ordet er beslægtet med glda. vb. lykkia lukke". Almindeligt brugt i naturnavne, spec. mkn. hvori fx indgår ejerens navn el. et appellativ, fx Hesteløkke, Birke-, Kløver-, Ager-, Bom-, Bov-, Brændevins-, Bødker-, Fåre-, Finke-, Fælled-, Horn-, Made-, Sten-, etc. I bebyggelsesnavne har det ofte betydning indhegnet skovrydning", se Hald VS 158-59.
1. Løkken, Fureby s. Børglum h. Ingen gl. former.
2. Løkkeby, Tullebølle s. Langeland Sønder h. 1496 Lickeby.
3. Lykkesholm, hgd. Ellested s. Vindinge h. 1380 Løkkesholm. Lykkesholm, hgd. Tryggelev s. Langeland Sønder h. *1459 Lyckesholm. Lykkesholm, hgd. Lyngby s. Djurs Sønder h. 1664 Løckes Hollen.
4. Løt, Råbjerg s. Horns h. Jyll. 1688 Løtt, udt. [lø:t].
Menes at være løkke med vendsysselsk udtale, se Gunnar Knudsen DSt 1923, p. 92-94. Det kan bemærkes at det sv. Löttinge, Tåby s. Sthm län, 1344 in løtingi, tolkes af et fsv. løt betesmark" (=græsgang), men opr. betydn. lutning"(=skråning), af Sahlgren NoB 1919, p. 102, jfr. Ståhle Inge p. 307. Afvises af G. Knudsen.
I. Personnavn i forleddet.
5. Bramsløkke, hgd. Musse s. og h. Se reg. B: BRAM 3.
6. Dageløkke, Bøstrup s. Langeland Nørre h. Dageløkke, Humlebæk s. Lynge-Kronborg h. Se reg. B: DAGH 1.
7. Ebbeløkke, Højby s. Ods h. Se reg. B: EBBE 2.
8. Roløkke, Købelev s. Lolland Nørre h. *1444 Rolycke.
Forleddet tolket i DS XI, 62 med tvivl som mn. Ro:i, vn. Hrói. jfr. reg. B: RO:IR. ANM. Roersløkke, Lumby s. Lunde h. MB 1571 Rudtzlycke kommer af ruth rydning".
9. Trovsløkke, Marstal, Ærø, 1514 Truwelslucke. Se reg. B: THRU:GILS 3.
II. Andre elementer i forleddet.
10. Broløkke, hgd. Magleby s. Langeland Sønder h., ældre Brobjergsgård. Matr. 1664 Brøeløchegaard. Skal have navn efter Højebro, der førte over Magleby Nor.
Broløkke, hgd. Viby s. Bjerge h. Fyn. *1454 Broelycke.
Skal have navn efter bro over Bådebæk, der adskiller Hindsholm fra Fyn. Se DS XIV,
139.
11. Bønneløkke, Longelse s. Langeland Sønder h. 1436 Bønlikke. Forleddet er glda. bø:n bønne", vn. baun.
12. Egeløkke, hgd. Bøstrup s. Langeland Nørre h. Se reg. C: EG 13a.
13. Gasseløkken, hse, Flødstrup s. Vindinge h. MB 1682 Gasze Løche. Fuglenavnet gase, der i fy. har kort vokal. Se reg. D: GÅS 1.
14. Gedeløkke, Hjerk s. Harre h. 1546 Giedeløche. Se reg. D: GED.
15. Haveløkke, Erritsø s. Elbo h. Have her indhegnet mark".
16. Havreløkke, Avnslev s. Vindinge h. 1563 Haffrelycke.
Havløkke, Østofte s. Fuglse h. *1418 Haffreløcke. Se reg. C: HAVRE.
17. Iverløkkegård, Fodslette s. Langeland Sønder h. Se reg. A: EVJE 6 og reg. C: *I
18. Knubbeløkke, Kappel s. Lolland Sønder h. *1431 Knubbeløcke.
Forled mul. knubbe træstamme, -stub, -klods", loll. dial. knub blok" (DS XI, 21)
19. Pusseløkke, Skrøbelev s. Langeland Nørre h. 1429 Pusselyckæ.
Forled glda. pus vandpyt, pøl". Da der allerede 1459 forekommer former som Pwzelicke, 1460 Putzliche, og da ts ikke kan stå for gl. s, formoder Kousg. S. DS XIII, 218 et mnt. låneord puts, ht. putz.
20. Rugløkke, gd. Klakring s. Bjerge h. Jyll. Plantenavnet rug.
21. Storkenhøj ved Bogense. *1514 Stolyckehøy.
Forleddet i det til grund liggende naturnavn må være stoth stod, en hingst med til hørende hopper". DS XIV, 32.
22. Venteløkke, gd. Veflinge s. Skovby h.
Efter en tradition et sted midtvejs ml. Odense og Middelfart, hvor bønder, der var tilsagt til kongeægt, ventede (Trap V, 388).
23. Øksenløkkehuset, Viby s. Bjerge h. Fyn. MB 1682 Øxen Lycke. Øksen- er gen. pl. øxna af oxi, uxi.
24. Øreløkkegård, Kerte s. Båg h. *1555 Øløcke, MB 1682 Øreeløcke. Forled subst. ø:ra gruset strækning", afledt af ø:r grus".
25. Ørsløkke, Horslunde s. Lolland Nørre h. 1571 ørslycke.
Forled mul. ørs ridehest, stridshest", glda. fsv. ørs, en sideform til hors. DS XI, 71.'
I'm not too happy with the tendency in Danish toponomastics to force everything into a Germanic mold, on the unproven assumption that Scandinavia was the cradle of the Germanic lamguages. Eg. what's the deal with the extra unexplaind -(i)t in Løjt etc?
and cf ibd. on the island Lyø
'52. Lyø s. Sallinge h. *VJbØ 1200-t. Lyuthø, *1200-t. Lyuthe. O. Nielsen UB11, 177 ser heri samme ord som i det jy. Lydum, der skulle indeholde ordet lyd. Dette er ganske usandsynligt [unlikely], og Lydum indeholder ordet lith skråning" (Hald Um p. 84). Hald NO (og Kousg. S. Sted p. 97) afleder navnet af et glda. *liūth, vn. ljóðr folk", jfr. ty. leute, el. et dermed beslægtet ord m. betydning tilvækst". Den sidste formodning støttes på vb. got. liudan vokse", hvortil også hører adj. lådden. Navnets etymologi er uvis [uncertain], flere forslag til tolkning DS XIII, 140.'
with Sub-Saami Livcu, in
Ante Aikio
An essay on substrate studies and the origin of Saami
'The names in the list above are only meant to serve as examples. Similar opaque names can be found e.g. among names of rivers (cf. Cuoggá (Ohc), Geatnja (BeV), Njiđgu ~ Njieđgu (Unj), Uvdu (MVá/Aná)), valleys (cf. Bávdnja (Ála), Čuita (Láh), Dávat : Dávag- (Báhca), Libmi (Dav)), coastal islands (cf. Ávačuohttu (Nor), Båŋal ~ Bánjal (Ski), Gierbá (Dav), Valččit (Dea)) and headlands (cf. Čorga (Dav/Gáŋ), Dealpu (MVá), Iddu (Ivg), Vinni (MVá)). Moreover, loan names are often adopted as hybrids, i.e. by adding a native topographic noun as a generic to a borrowed basis. In fact, the exclusion of bilexical items evidently leaves out a notable number of likely substrate names, because the Saami name system shows a tendency to avoid monolexical names for certain types of geographical objects. For example, monolexical names of fjords are very rare (but even the rare cases that occur usually seem to be etymologically totally obscure - cf. Huossu (Báhcca), Livcu (Láh), Skirvi (Ála), Umá (Nar)).'
Torsten