Krákumál,
et islandsk digt fra 12. årh.
i dansk oversættelse ved Finnur Jónsson.

1. Vi huggede med sværd. Det skete for længe siden, at jeg gik i
Götland for at dræbe ormen; derpå ægtede jeg Tora; deraf kaldte man
mig Lodbrok efter den kamp, da jeg stak ormen ihjæl. Jeg jog stålet
med de skinnende runer i ormen.

2. Vi huggede med sværd. Jeg var meget ung, da jeg fældede føde til
den grådige
ulv østerpå i Øresund, og jeg skaffede fuglen med den gule fod (örnen)
megen føde, hvor de hårde våben sang mod de höjtsömmede hjælme; hele
havet var oprørt; ravnen vadede i valens blod.

3. Vi huggede med sværd. Da bar vi sværdene höjt, da jeg var 20 år
gammel, og
vi rødfarvede sværdene viden om; vi overvandt 8 jarler i østen udenfor
Dünas munding; vi skaffede dengang i den kamp ulven rigelig føde;
blodet faldt i det opsvulmede hav; mændene mistede livet.

4. Vi huggede med sværd. En kamp forefaldt, da vi sendte Helsinger til
Odins
hjem, vi styrede op i Iva; oddene bed dengang; den elv var helt rød-
farvet af det varme blod; klingen brølte mod brynjerne; spydene kløvede
skjoldene.

5. Vi huggede med sværd. Jeg ved, at ingen frakendte os mod för Herröd
faldt i
kampen på skibene; ingen anden berömtere jarl vil siden kløve havet
med skibene til havn på langskibene; den konge førte sit raske hjærte
vidt om kring frem i kampen.

6. Vi huggede med sværd. Hæren kastede skjoldene, da det dragne sværd
flöj mod
mændenes bryst; sværdet bed i kampen mellem Skarpeskærene; skjoldet
rødfarvedes för kong Ravn faldt; det varme blod strömmede ud af mænd-
enes hoveder ned på brynjerne.

7. Vi huggede med sværd. Höjt brølte sværdene, för kong Østen faldt på
Uldager;
vi gik til kampen prydede med guldringe; spydet rendte igjennem de røde
skjölde; halsblodet flød fra sårene nedover nakke og skulder.

8. Vi huggede med sværd. Ravnene fik dernæst rigeligt bytte at slide i
foran Inn-
dyresøen; ved solopgang gav vi ulvene dengang tilstrækkelig føde; det
var vanskeligt at vogte på (iagttage) den enkelte; jeg så pilene stige opad
i luften; malmen ramte hjælmenes rand.

9. Vi huggede med sværd. Vi rødfarvede skjoldene i blod, da vi gav
ravnen føde
udenfor Bornholm; skjoldene ødelagdes; buen smed pilene af sig; Völnir
faldt i kampen; der var ingen större konge; valen drev i land viden
om; ulven glædede sig ved byttet.

10. Vi huggede med sværd. Kampen var synlig i tiltagende, för kong Frø
i Flæm-
ingeland faldt; blå bloddryppende, hårde sværd bed fordums den for-
gyldte brynje i kampen; mangen en mø græd af sorg over den morgen-
dæmring, men ulven fikk bytte.

11. Vi huggede med sværd. I hundredevis hørte jeg dem ligge på skibene,
hvor det
hedder Englenæs; vi sejlede til kampen 3 dögn, för mandskabet faldt; vi
havde en kamp ved solens oppgang; Valtjov måtte segne i kampen for
vore sværd.

12. Vi huggede med sværd. Det brune blod flød af sværdene i Bardefjord
for de grå
høge; buen bragede kraftig, hvor oddene bed de hammervalkede brynjer
i kampen; der edderhvasse sværd trængte (guld)prydet ind til blodet.

13. Vi huggede med sværd.Vi holdt skjoldene höjt i kampen udfor Hjadingernes
våg; da kunde man se krigernes hjælm sønderflænget, hvor vi søndrede
skjoldene i kampen; det var ikke som at lægge en strålende mø på lejet
hos sig.

14. Vi huggede med sværd. En hård byge ramte skjoldene; mændene faldt
som lig
til jorden i Northumberland; der var ingen grund til, en morgenstund
at bebrejde mændene deres kampfærd, hvor de skarpe sværd bed hovedet;
det var ikke som at kysse den unge kvinde i höjsædet.

15.Vi huggede med sværd. Hertjov forundtes det, at overvinde endogså vore egne
mænd i Syderøerne; Rögnvald måtte segne i kampen; det var den
höjeste sorg, der ramte mændene (os) i kampen; krigeren skød kraftig
med pilen.

16.Vi huggede med sværd. Den ene lå ovenpå den anden; ravnen blev glad i
kampen; kong Marstan, som styrede Irland, lod hverken örn eller ulv
faste; sværd og skjold mødtes; val-bytte blev givet ravnen i Vedrarfjord.

17.Vi huggede med sværd. Overordenlig mange mænd så jeg en morgenstund falde
for sværdet i kampen; sværdet ramte tidlig min sön i hjærtet; Egil be-
røvede Agnar, den frygtløse helt, livet; spydet runged mod den grå
brynje; fanerne glitred.

18.Vi huggede med sværd. Jeg så Endils ordholdende ætlinger hugge mændene i
store stykker med sværdene til ulvene; på Vikaskeid var det ikke som
om kvinderne bar vin omkring; mange skibe blev ryddede i kampen;
brynjen flængedes i slaget.

19.Vi huggede med sværd. Vi havde om morgenen en kamp med trende konger
udfor Lindesør; kun få kunde glæde sig ved at slippe helskindet derfra;
mangen en faldt i ulvens gab; høgen sled i legemet sammen med ulven;
en mængde irsk blod flød i havet under kampen.

20.Vi huggede med sværd. Jeg så møens hårfagre dreng og enkens målvenner vige
en morgen; det var ikke i Ålesund som om kvinden bragte oss varm
håndtvæt, för kong Örn faldt; jeg så skjoldet briste; derved ombragtes
mændenes liv.

21.Vi huggede med sværd. De lange sværd bed skjoldene, da det guldprydede spyd
runged mod brynjen; på Angelsø vil man altid siden kunne se, hvorledes
fyrsterne trængte frem i kampen; spydet rødfarvedes tidlig (på dagen)
udenfor øren.

22.Vi huggede med sværd. Hvorfor skulde svenden være mere udsat for døden,
fordi han stilles forrest i kampen?; ofte kan den begræde sit liv, som
aldrig føder ulven i kampen; man siger det er vanskeligt at ægge den
feje; den frygtsomme får aldrig gavn af sit hjærte.

23.Vi huggede med sværd. Det anser jeg for ligeligt, at én går frem mod én i
kampen; den ene skal ej vige for den anden; det har altid været en
helts væsen; altid skal møernes kære ven være uforfærdet i kampen.

24.Vi huggede med sværd. Det ser jeg grant, at vi må lyde skæbnen; ingen
kommer forbi nornernes dom; ikke trode jeg at Ella vilde have med min
død at bestille, da jeg fødede ravnene og drev skibene på søen; dog gav
vi ulven føde vidt omkring i Skotlandsfjorde.

25.Vi huggede med sværd. Det glæder mig, at jeg ved at bænkene hos Balders
fader altid er beredte til gæstebud; straks vil vi drikke øl af horn; helt-
ene klager ikke over døden i den herlige Odins hal; ikke møder jeg med
frugtens ord i Odins hjem.

26.Vi huggede med sværd. Her ønskede nu alle Asløgs sönner at opvække kamp
med sværd, hvis de vidste nöjagtig om hvad mig vederfares, hvor mange
edderfulde orme river i mig; jeg gav mine sönner en sådan moder, at
deres hjærter ikke sveg.

27.Vi huggede med sværd. Nu stunder det stærkt mod enden; grum fare udgår
fra ormen; slangen bor i mit hjærte; jeg vænter, at spydet vil stå i
Ella(s bryst); mine sönner vil harmes over at deres fader er dræbt; de
raske drænge vil ikke forholde sig stille.

28.Vi huggede med sværd. Krigeren (jeg) har haft 51 folkekampe; mindst af alt
trode jeg, at nogen anden konge skulde overgå mig; alt som ung rød-
farvede jeg odden; aserne vil indbyde mig; ikke skal man klage over
døden.

29.Vi huggede med sværd. Jeg lyster at holde op; diserne, som Odin har
sendt til mig fra
Valhal, indbyder mig til hans hjem; glad skal jeg i höjsædet drikke øl
hos aserne; alt håb om liv er ledet, leende går jeg i døden.



Navn:
1. Götland = Gautland, især Vestergötland.
Tora = Þóra, Ragnars förste hustru.
Lodbrok = Loðbrók, Ragnars tilnavn, 'lådden brog'.
2. Øresund = Eyrasund.
3 Düna = Dína, russisk elv.
4 Helsinger = Helsingjar, indbyggerne i Helsingland.
Iva = Íva, en elv, usikkert hvor.
5. Herröd jarl = Herrøðr, sagnkonge.
6. Skarpeskærene = Skarpa-skerjum, ukendt stedsnavn.
kong Ravn = Rafn konungr, mandsnavn.
7. kong Østen = Eysteinn konungr, sagnkonge.
Uldager = Ullarakr, slette i nærheten av Uppsala.
8. Inndyresøen = Inndyris-ey, usikkert, måske fingeret, stedsnavn.
9. Bornhol = Borgundarholmr
kong Völnir = Võlnir konungr, sagnperson.
10. kong Frø = Freyr konungr, navn på en konge i Flandern.
Flæmingeland = Flæmingja veldi, Flandern.
11. Englenæs = Englanes, uvist hvor.
Valtjof = Valþjófr, sagnperson.
12. Bardefjord = Barðafjõrðr, uvist hvor.
13. Hjadingernes våg = Hjaðinga-vágr, uvist hvor, men rimeligvis
tænkt i vesten.
14. Northumberland = Norðimbraland.
15. Hertjov = Herþjófr, sagnperson (på Syderøerne?).
Syderøerne = Suðreyjar, Hebriderne.
Rögnvald = Rõgnvaldr, sön af Ragnar lodbrog.
16. kong Marstan = Marstan konungr, sagnkonge i Irland.
Vedrarfjord = Veðrarfjõrðr, mulig Waterford i Irland.
17. Egil = Egill.
Agnar = Agnarr, Ragnars sön.
18. Endil = Endill, søkonge (egl. 'motstander'?).
Vikaskeid = Vikarskeið, sagnlokalitet.
19. Lindesør = Lindeseyrr, uvist hvor.
20. Ålesund = Álasund, sund, uvist hvor.
kong Örn = Õrn konungr, mandsnavn.
21. Angelsø = Õngulsey, Angle sea.
24. Ella = Ella, kong Ella i Northhumberland, Ragnar lodbrogs banemand
og selv dræbt af dennes sönner ved blodörnsristning.
25. Balders fader = Baldrs faðir, Odin.
26. Asløy = Áslaug, Ragnar lodbrogs hustru.