--- In
cybalist@yahoogroups.com, "Brian M. Scott" <BMScott@...> wrote:
>
> At 1:53:45 PM on Wednesday, December 17, 2008, tgpedersen
> wrote:
>
> [...]
>
> > Now of course *vo:- > o:- is regular in ON. But note the
> > was-/ooze pair; the rule wo:- > o:- doesn't respect the
> > borders it should here.
>
> The noun <ooze> is from OE <wo:s>; spellings showing the
> assimilation of /w/ to the vowel only appear in the 1500s.
DEO:
I. os en (dial.) 'plantesaft el. -afkog';
glda. oos, woos, fornsv. oos,
mnty. wo:s 'skum af ngt. kogende, saft',
oldeng. wo:s 'fugtighed, saft', eng. ooze 'fugtighed, dynd';
i aflydsforh. til
mnty. wase 'fugtig jord, slam';
til ie. *wes- 'fugte; våd'. Jf. II. os.
...
II. os en 'stinkende røg, ildelugt'; no., sv. d.s.
Af omstridt oprindelse. Forslag:
1. Af ie. *o:d-s-o-, til 'od- 'lugte' ligesom
lat. odor 'lugt' (jf. freo. odeur),
gr. ózo: 'lugter, dufter' (jf. freo. ozon).
2. Til ie. *we:-s- (udvidelse af roden *we:- i I. vind) i
holl. waas 'duft', oldind. va:sa-h. d.s.
3. Sa. ord som I. os, tidligst da i betydn. 'lugt, der fremkommer ved
kogning, stegning'. Jf. ose.
...
http://runeberg.org/svetym/0643.html
2. os n., lukt, kvävande gas o. d.,
t. ex. U. Hiärne 1680 = no. os m., da.
os. Synnerligen svårt att i etymologiskt avs. bestämma, då vid sidan
en del formellt identiska ord med avvikande betyd. uppträda:
no. o:s, luftström, tunn dimma, iver,
ä. da. o:s, saft (i växter) m. m.
Os, lukt, föres av Tamm Ark. 2: 348 samman med
lat. odo:r, lukt (jfr odör),
grek. ózo:, luktar,
litau. u:dìmas, luktande (det senare med ie. o:-) osv.;
i så fall dock ej av ie. *o:d-to-, utan av *o:d-s-o-, till den
s-stam, som med annat avljud ingår i lat. odo:r.
Kanske dock snarare med Persson Indog. Wortf. s. 12 ('wohl') = sanskr.
va:sa, vällukt, som trol. hör till ie. roten we:, blåsa,
fläkta (se vind o. jfr i detta fall även no. o:s, luftström. - Av
annat ursprung är (i motsats till Falk-Torp s. 802)
fsv., da. o:s, växtsaft, väl avljudsform till fhty. waso, fuktig
jord, osv. samt sv. ortn. Vasa (se d. o.);
jfr även Charpentier KZ 46: 40 f. -
No. o:s, iver, oro, hör sannol. till no. asa, storma o. d.;
jfr jäsa. -
Se f. ö. också Torp Etym. Ordb. s. 479.
de Vries:
ósa 1 in Zs. spánósa 'neu, frisch' eig. 'nach span riechend',
nnorw. o:s 'erstickender dampf, nschw. da. os 'dunst, dampf'.
Die etymologie ist umstritten:
I. zu ai. va:sa 'duft', vgl. auch ae. wo:s 'feuchtigkeit', nnd.
wo:sen, wosen 'schäumen, brausen', zur idg. wzl. *we: 'blasen',
vgl. v i n d r (s Persson, SVS. Uppsala 10, 1912, 12).
2. zu lat. odor 'geruch', ole:re 'riechen',
gr. ózo: 'rieche, dufte', osmé: 'duft, geruch',
arm. hot 'duft, geruch', alb. ameze 'geruch, bitterer geschmack', lit.
úodz^iu, úosti, lett. uo:z^u, uo:st 'riechen' (IEW 772).
...
vás n. 'beschwerde, muhe' (eig. 'durch schlechtes wetter'),
nisl. vas, far. vás 'beschwerde',
nnorw. vaas 'beschwerliche reise bei nassem wetter'. vgl. v æ s t r.
Falls aus grundform *vátta gehört es zu vátr.
Dagegen nach Hellquist, Etym. Bern. s. IX aus *vansa, zu
ae. wo:s 'nass, feuchtigkeit', das nach Petersson SVS Lund 1, 1921, 86
weiter zu ahd. wasal wasser, fluss', lett. wasa 'feuchtigkeit des
bodens' gehören soll.
So 'woos' occurs in Danish too, which it shouldn't.
Now if all these words are the same ("juice" = "essence", cf. Engl.
ooze vs. Da., No. ose) and Runeberg wants to drag jäsa "ferment" into
the picture, why not go the whole hog and drag in this one too:
DEO:
I. ost en; glda. oost, no. ost, fornsv. o:ster, sv. ost, sv. dial.
u:st, oldnord. ostr m. (hvor o- synes forkortet af ó-);
som låneord fra nord. i finsk juusto 'ost';
af germ. *ju:sta- (næppe *justa-), ie. *yu:sto,
en *-to-afledn. til ie. *yu:s- etc. 'suppe',
hvortil fx også lat. iu:s, iu:ris 'saft, suppe',
fr. jus 'kødsaft, sky' (se II. jus, III. sky),
oldpreuss. juse 'kødsuppe', oldkirk. jucha 'suppe' (som lån i ty. fra
vestslav: Jauche 'ajle');
hertil måske også
gr. zý:me: 'surdej' (jf. freo. enzym), zo:mós 'suppe'.
Til den ie. rod *yeu- 'blande (spise)' hører fx også oldind. yá:uti
'blander'.
Den æ. germ. ost har da været en slags "ostesuppe".
de Vries:
ostr m. 'käse' (< urn. *yustaR),
nisl, fär, ostur, nnorw. schw. da. ost. >
ne. dial oast 'quark' (Bjorkman 180); >
shetl. ost-milk 'gemischte susse und saure milch' (Jakobsen 595); >
finn. juusto, estn. ju:st 'käse' (Thomsen 2, 179; Karsten GFL 118); >
lpN. vuossta S. vuosta (< akk. sg. *osta, s. Collinder APhS 3, 1928,
217).
lat. ju:s 'saft, suppe',
ai. yu:s, asl. jucha, apr. juse 'suppe',
lit. jús^e 'schlechte suppe', gr. zúme: 'Sauerteig',
zu ai. yá:uti, yuváti 'vermischt',
lit. jaunù, jau~ti 'heisses wasser darüber giessen',
lett. jàut 'teig einrühren', air. ith 'brei, brühe',
vgl. ystast.
Note the Saami forms.
Torsten